Nauru er en lille ø nordøst for Australien. Det ligger 42 kilometer syd for ækvator. Befolkning – ca. 10.000 inklusive ikke-Nauruan befolkning på ca. 1.000. Befolkningen i Nauru består af 12 stammer, som symboliseret af den 12-spidse stjerne på Nauru-flaget og menes at være en blanding af mikronesisk, polynesisk og melanesisk afstamning. Deres modersmål er Nauruan, men engelsk tales bredt, da det bruges til offentlige og kommercielle formål. Samfundet i Nauru er meget tæt og sammenhængende. Traditionelt set var nauruanske samfund baseret på stammeorganisationer, men i dag er det mere hierarkisk struktureret. Nauruanerne er kendt for deres gæstfrihed og stærke familiære bånd. Kulturen på Nauru er en blanding af traditionelle nauruanske skikke og vestlig indflydelse. Musik og dans spiller en vigtig rolle i nauruansk kultur, og landet er kendt for sine håndværk og kunstværker. Nauru har en økonomi, der primært er baseret på minedrift af fosfat. På trods af at være en af verdens største producenter af fosfat i midten af det 20. århundrede, er fosfatreserverne nu udtømte, og økonomien i Nauru er blevet hårdt ramt. Landet modtager betydelig økonomisk støtte fra Australien og New Zealand. Nauru har også været kendt for sin tidligere rolle som en af Australiens offshore-flygtningelejre, som er blevet kritiseret for de forhold, som flygtninge blev holdt i. Lejrene er nu blevet lukket, men har haft en betydelig påvirkning på Naurus omdømme og relationer med andre lande. Nauru er også blevet påvirket af klimaændringer, som har ført til stigende havniveauer og ødelæggelse af koralrev. Landet er en del af en international alliance af små østater, der arbejder sammen for at tackle klimaændringer og beskytte miljøet.
Fortæl om en oplevelse eller del information